Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
»Om jeg kjender hende, jeg er jo iSlaegt med
hende. Jomfru Gine med det store Jordbeer i
Panden og «to lange Hnggetoender, den stakkels
gamle Dame, som eiede saamange, mange Penge,
men ikke en eneste Sjæls Hengivenhed i denne
Verden. Jeg besøgte hende en Gang, det var ræd-
somt! jeg fik ikke det, jeg kunde spise, og saa saae
hun vist paa mig ved hver Mundfnld jeg tog, som
om hun mente, den var lovlig stor. Siden mødtes
vi atter i Kiel, i et stort Selskab, Hertugen kom,
han skyldte hende Penge, hun vilde forestilles for
ham. Hvor saae hun ud i sin blege og falmede
Pynt fra det forrige Aarhundrede Hun kunde neppe
bevæge sig i den. Midt i Salen gik hendes ene
Skobaand op, Ingen vilde hjælpe hende, saa lagde
jeg mig ned paa Knæ og bandt det! Jo, Du kan
tro, jeg kjender hende. Men hvor falder Du paa
at spørge derom, og hvad har hun med mig at
bestille?«
Viben gik ind i Vaskerhuset, den Ro og Kulde,
han hidtil havde vist, var forsvunden, han saae sig
om. »Jomfru Ahlefeld er død i disse Dage,« hviskede
han, »hun har gjort Dig til sin Arving, testamenteret
Dig fine mange Midler, jeg hørte det underveis-,
derfor vendte jeg tilbage. Fra nu af er Du den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
