Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
»Det faaer jeg at tage paa mig, siden det er
mig, der skal føre Manden.«
»Vi ere To om det,« sagde Vartel, ,,for jeg
rider med. Du kaldte mig imorges for en Kryster,
det kan gjerne være, at jeg er det, men der er vist
ogsaa noget af en Hunds Natur i mig; duer jeg
ikke til at gaa foran, saa forstaaer jeg idetmindste
at følge efter. Du skal faae det at se.«
Viben rakte Broderen sin Haand. ,,Vi To kan
komme igjennem allevegne.«
»Lad os sige vi Tre!« ytrede en frimodig Røst,
og en Mand traadte ud fra en Busk ved Laagen.
»Jeg rider medl« Han havde indhyllet sig i en stor
Kappe, men man kunde ikke tage feil af Stemmen,
det var Claus Ahlefeld, som stod for dem. Viben
smilede. ·,,Det er, som det skal være,« sagde han.
»Ja, for Fanden! jeg gik og frøs deroppe i
Skoven, mens jeg ventede paa Jer, saa red jeg et
lille Stykke videre, det var jo i mit eget Ærinde,
og de rede mig vel ikke derfor.«
Mørket i Gaden hindrede i atskjelne Henrik
Zytphens Træk, Viben saae kun en tynd og mager
Skikkelse i en Munkekuite· Han gik hen til ham og
tog hans Haand. ,,Gudsfred, min Fader! det er
os, som skal bringe Jer til Jomfru Rumor,« sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
