Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
han. »Jeres Haand ryster· J skal ikke være bange,
det gaaer nok! Vi gjøre jo kun hvad Ret er, der-
for maa Gud vcere med os paa vor Vei dennegang."
»Jeg haaber, han er med os paa alle vore
Veie,« svarede Henriks klare og bløde Stemme.
»Ryster min Haand, er det ikke af Frygt, men mit
Legeme er kun svagt.«
»Kom saa, afsted,« sagde Viben. »Mørket er
godt for os, skjønt vi Jntet have at dølge«
»Der staaer en Mand og lurer paa den anden
Side af Husene,« hviskede Bartel. »Nu skjuler han
sig bag det store Kastanietrce·«
»Lad Manden staa,« sagde Viben, »skjuler han
sig, maa det jo være ham, der har Noget at dølge.«
De fire Mænd gik nn ned gjennem Gaden.
Ingen talte, Taagen omkring dem var kold og klam,
Vinden strøg ind imellem Husene, hvergang Ahlefeld
traadte feil paa den slette Steenbro, klirrede det
under hans Kappe, som naar Jern støder mod Jern,
og Lyden gav tilkjende, at han vidste, hvor han
drog hen, og havde rustet sig derefter. Vartel saae
tilbage, Manden, han talte om, vedblev at følge
efter dem, bestandig i samme Afstand, han holdt sig
lang-3 med Husene, hvor Skyggen og Mørket var
dybest. Da de naaede ned til den sidste Tvergade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
