Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
,,Har jeg da ogsaa forsyndet mig imod Dig,
min Broder?« spurgte Henrik ,,Hvis ikke, hvad er
det ellers, Du vil tilgive mig?« Munken reiste sig
fortornet og gik igjen-
En Lampe hang ned fra Loftsbjælkerne og
oplyste Kammeret, et stort Baal brændte iKaminen.
Sneen og Regnen slog paa Skodderne. Udenfor
var Mængden forsvunden; efter Raabene fulgte en
Dødsftilhed, man ventede paa Dagen.
Da det gryede ad Morgen, laa begge Vogterne
indsovede, hver paa sit Knippe Halm, Lampen var
ifærd med at gaa ud, Henrik sad paa Gulvet, med
Armene udspændte over den Stage, de havde snøret
dem til, han bad, opgjorde sit Regnskab og gav
Gud sin Sjæl tilbage.
Pludselig vakte en svag Larm ved- Vinduet
hans Opmærksomhed Da han saae tilbage, steg en
Mand ind af Aabningen, med et blottet Sværd
under Armen, han kaste-de et forskende Blik omkring
iKammeret og gik derefter hen til Præsten Jdet
han bøiede sig ned for at overskcere Rebene, faldt
Baalets Skin paa hans Ansigt. Det var Viben-
,,Følg medl« hviskede han, ,,jeg vil frelse Dig.«
,,Jeg mægter ikke at staa op,« sagde Henrik,
,,endnu mindre at gaa.«
Viben Peter. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
