Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
»Saa bærer jeg Dig. Blot udenfor! Du er
min, Du er fri, Mænd af mit Vaabenmærke staa
Vagt omkring Huset, nede bag Haven holder Bartel
med to Heste. Slyng din Arm om mig, saa gaaer det.«
Han bukkede sig ned og løftede Henrik iveiret·
Da de kom til Vinduet, stak en Mand sit Hoved ind
as Aabningen.
»Vi ere røbede,« hviskede han ængstelig, »skynd
Dig herfra.«
»Ja, naar jeg faaer Præsten med. Vore Mænd
vente jo derude.«
»Det gjør de,« svarede Bartel, »men omkring
dem har Peter Schwien slaaet Ring med dobbelt
saamange væbnede Mænd, og udenfor dem holder
igjen Nanne med alle sine. Se selvl«
Viben saae en dobbelt Kreds indeslutte hans
Venner, Alle tavse og med sænkede Vaaben. — Tre
mod En, det var umuligt at bryde igjennem dem.
Han stod et Øieblik fortabt i en uhyre Smerte, han
støttede sin blege Pande mod Vindueskarmem søgte
efter en Udvei, et Middel, men fandt Intet, al hans
Kløgt og Snarraadighed forslog ikke.
»Peter og Nanne taltes ved bag Hækken,«
hviskede Vartel, »da jeg listede herhen: Lad Viben
fare i Fred, sagde de til deres Mænd, vi vil intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
