Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
vaade, sammenkrøbne, blaalige af Kulde; de havde
ventet hele Natten paa det, der nu skulde ske. Over
deres Hoveder fløi Allikerne, som boede oppe i
Taarnet, de sværmede henover Pladsen med skarpe
og langtrukne Skrig. Drenge klavrede op i Træerne,
alle Bislage, Svaler og Tage vare besatte med
Mennesker, der vilde høre eller idetmindste se, og
som smittede hverandre med deres Had og Utaal-
modighed. Rundtom lød Raabet: »til Ilden, til
Jlden med Præsten!« — Ti Gylden kostede det at
faae Kirkefogeden til at bekræfte hvad de Otteogfyrre-
tyves Udvalg havde besluttet den foregaaende Aften.
Han stod paa Kirketrappen og fældede følgende Dom:
»Siden denne Ryggeslrzse og Misdoeder har
prædiket mod Maria Gudsmoder, mod de kjære
Helgene og vor christelige Tro, saa dømmer jeg ham
i Biskoppen af Bremens, min naadige Herres Navn,
til at dø i Jlden.«
Henrik stod nedenfor Trappen med foldede
Hænder, bøiet Hoved og hørte til. Et jublende
Skrig lød henover Torvet, Loven var sket Fyldest,
der behøvede-3l ikke mere. Hele Skaren satte sig nu
i Bevægelse til en Banke udenfor Byen, som nu kaldes
Munkebjerget. Den nyfaldne Sne laa over Gaden,
Naturen havde bredt sit Liglagen over den Ulykkeliges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
