Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Klammeri have med Carstens og Reimers, men om
J faae Øie paa Præsten, storme J ind paa ham,
og hver Mand stikker sit Spies i hans Bringe· —
Kom Broder! her er Jntet at gjøre.«
Viben slyngede sine Arme om Henriks Hals-
Taarerne rullede ned over hans Kinder. »Gud bedre
det for Dig,« hviskede han, ,,jeg kan ikke hjælpe«
Jdet han gik hen til Vinduet, reiste den ene
af Vagterne sig op fra Halmknippet og styrtede hen
mod ham. Viben kastede ham voldsomt og foragte-
ligt tilbage paa Gulvet og steg igjennem Vinduet.
Udenfor greb en Kvinde hans Arm.
»Er han frelst?« hviskede hun. Viben rystede
paa Hovedet. »Tu lovede det," sagde hun klagende,
»og jeg stolede saa vist paa Dig, Du har Venner,
Du er stærk og høimodig, Du alene kan hjælpe ham.«
»Gud vilde ikke tillade det," svarede Viben
tlanglost. »Bed for ham, Vibe Junge, han er fortabt.«
Han og hans Mænd gik igjennem Nannes Kreds-,
uden at Nogen standsede dem.
Dagen brød frem, taaget og mørk, Regnen og
Sneveiret vedblev. Da Klokken slog otte, samlede
Augustinus sine Venner paa Kirkegaarden, som stødte
op til Torvet og kun var skilt fra dette ved en stor
Gyvelhæk. Talrige Hobe trængte sig omkring dem,
1st-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
