Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
nogle dæmpede Ord til ham, som ingen af de Andre
forstod, derefter gik den Halte igjen, tørrede sine
Øine og lod som han græd idet han kom forbi Nanne,
men Carsten sank tilbage paa Leiet. Dagen svandt,
det blev en rolig og sijernelys Aften.
»Bare jeg maatte leve til imorgen,« sagde
Carsten, »og faae Solen at se en eneste Gang
endnu, men det tilstede-3 mig vist ikke, jeg skal dø
i Mørke — Det er Reimers Skyld.« — Han bøiede
sig til Siden og greb Nannes Haand. »Hvorfor
græder Du over mig, Nanne? Jeg har dog været
Dig en haard Huusbond, — skal vi lade det være
glemt og skilles ad i det Gode?«
»Jeg har aldrig klaget,« svarede hun med
zitrende Læber og trykkede sit Ansigt ned i Dynen.
Han prøvede paa at lægge sin Haand over
hendes Hoved. ,,Nei, klaget har Du ikke,« sagde
han blidt, »Du» tav, det var saa din Maade at
bære det Onde paa.«
»Det var ogsaa din Maade, Carsten, bedre
havde det vist været for os Begge, ifald Du havde
talet.«
»Hvad veed Du derom?«
»Jeg veed Alt, det har jeg vidst i syv og.
tyve Aar.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
