Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Han hævede sit Hoved og saae længe paa hende,
der laa et forbavset og sørgmodigtUdtryki hans Øine
»Din Stakkel!« hviskede han endelig med et
Blik saa mildt og bønligt, som om han vilde afbede
al den Uret, han meente, hun havde lidt. Strax
efter sank han tilbage, en Blodstrøm piblede ned
over begge Mundviger. ,,Hvor er Viben? Viben! —
Han skal være Familiens Hoved efter mig, ham skal
J lystre, Bartel duer ikke til at styre. Husk paa
lamme Ties, lad ham ikke gaa uhvrt fra Dig. —-
Alting bliver saa rødt for mine Øine, jeg ligger i
Blod og kan ikke faae mit Veir. — Kom med din
Haand, Viben! — Giv aldrig din Ret fra Dig-
— Nu rinder Livet ud af mine Saar. — Gud være
min arme Sjæl naadig!«
En blaalig Skygge foer hen over Carsten Peter-3
Ansigt, han sank tilbage, strakte sig ud paa Leiet
og døde. —
Nanne satte en Række tændte Lys omkring
Sengen, de maatte ikke slukkes, før Liget blev jordet.
Udenfor Gadedøren reiste Viben en Lygte paa en
høi Stang, om Natten brændte der et lille, svagt
Lys i den, om Dagen blev det slnkket. Det kaldtes
Ligvarsel. Imidlertid gik Bartel op til Reimers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
