Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
»Vi skikke hende den tilbage.«
ianne rystede paa Hovedet. »Vi lade ham
beholde den,« sagde hun bestemt. »Nu, da han-3
Tanke staaer stille, er den det Eneste, han har fra
hende. Har han baaret den saa længe, skal den
ogsaa følge ham i hans Grav.«
»Fader havde da stor Uret imod Dig, efter
hvad jeg nu kan skjønne, — hvor Du har maattet
lide!« sagde Viben og kyssede Nannes Haand.
Hun trak paa Skulderen. »Hvad skal jeg svare
Dig? Din Fader var fattig, jeg havde Penge, han
arbeidede, det var for at trodse hendes Slægt, han
vilde iveiret, det var for at staa jævnsides hende,
altid hende, hvad Magt laa der da paa mig, hvad
Magt laader vel paa et Hjerte, som maatte briste?
Jeg veevede hans Brystdug og lavede hans Spise,
jeg gjorde hans Stue lun, hans Hjerte kunde jeg
ikke varme. Da saae kjeg mig om efter det Gode,
jeg mægtede at naa, jeg havde mine tre Drenge,
jeg havde jo Dig, mit kjæreste Barn. Du vil ikke
bære Naget videre. Har din Fader talt til Dig i
sin bitre Pine, saa glem det, lad det Onde ikke faae
Lov at blostre frem i dit Sind, lov mig det, Viben,
her ved hans Dødsseng, saa vil jeg forgjette hvad
jeg led og endda prise Gud for min Lykke.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
