Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
»Det lover jeg,« sagde Viben høitideligt, »at
jeg skal aldrig gaa asveien for Reimer Grote og
hans Slægt, men heller ikke gjøre et Skridt imod
ham, saalænge han lader mig og Mine være iFred.«
Tre Dage efter jordedes Carsten Peter, og hele
Byen kom i Bevægelse De nærmeste Gader vare be-
stroede med Bøgelov og hvidt Sand. Udenfor Sørge-
huset, saa langt Carstens Grund naaede, stode dækkede
Træborde med forskjellige Spisevarer, og langs med
Stnehusets Munr laa Olankere paa Gaden, hvoraf
Følget kunde trippe, saameget Enhver vilde. Fra
Geestland og Marsken strømmede Folk sammen den
hele Formiddag, det var en Ære-Aag for Alle dem,
der bare Ulvens Mærke, at være tilstede. Klokkerne
ringede, Greedekonerne gjorde deres Pligt efter bedste
Evne. Nærmest Kisten fulgte Nanne, sortklædt og
indhyllet i et langt, mørkt Slør, som aldeles skjulte
hendes Ansigt. Hun gik imellem sine to yngste
Sønner, Viben og Johan, og havde taget enhver af
dem i Haanden. Reimer Grote og hans Slægt
sluttede sig ogsaa til Skaren. Der blev længe efter
Tale om den Jordefærd og Ingen i Meldorf kunde
mindes et større eller mere anseeligt Ligtog end
Carsten Peters.
Da Nicolaus Boje havde læst Bønnen, og Følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
