Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
dine Øine naae hen til ham og fattede ret godt
hvad de sagde, — hvad troer Du, der er størst, Mari,
en Kvindes Evne til at se eller til at dølge og
gjemme det, hun seer.«
Mari rystede paa sit Hoved. »Jeg tænkte tidt
paa, det var en Synd mod Gud og mod Dig, at
jeg lagde Mærke til ham, men vær ikke vred, det
var det Eneste, jeg levede af den hele Uge.«
»Jeg er jo heller ikke vred, det hører Du nok-
«Hvad vilde jeg mellem Jer. — Man kan gaa jevn-
sides hinanden, Du, og dog stundom være langveis
borte, man skilles ad ved Bjerge og dybe Dale og
gaaer dog ved hinandens Side. — Jeg nøiedes med
det Lod, de bød mig, og tænkte jeg kunde bringe
noget Godt ud deraf, det har jeg vel ogsaa gjort,
lidt Godt, Mari! mine Evner strakte ikke videre.«
Solen sank ned bag Byens Huse, dens sidste
røde Lys skinnede hen over Tagene. Foran den
friske Grav sade endnu to Kvinder paa den samme
Kaabe, bøiede over mod hinanden. Den Vlegeste
af dem lænede sit Hoved til den Andens Skulder,
medens hun foldede begge Hænder omkring hendes.
Hun tav bestandig, hun lyttede, der drog efter-
haanden ligesom et forklaret Smil over hendes
Aasyn, medens Nanne vedblev at tale.
« —-—-,».. -1-—· «...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
