Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
Da Aftenklokkerne ringede, reiste de sig og for-
lode Kirkegaarden Haand iHaand Men idet de
skiltes, slyngede Mari Pludselig sin Arm om Nanne,
trykkede hende heftig til sit Bryst og hviskede:
»Tak! Tak, Nanne! Du skal blive priset og
velsignet for det, Du idag har været saa naadig at
fortælle mig. Det var det Eneste, jeg brød mig om
at vide. Der er ikke mere tilbage.« Lidt efter
gik hver til Sit.
Viben syntes at mene det ærligt med det Løfte
han havde givet Reimer Grote· Han besøgte ham
vel ikke ofte, men viste sig venlig og forekommende,
naar dezmodtesx Derimod kom Reimer hyppigere
til ham. Om Sommeraftenerne saae man ham sidde
ude i Viden Peters Bislag, og de skiltes først, naar
Folk lukkede deres Tore ved Sengetid. Siden drog
Viben paa Reiser og blev længe borte. Han var
en Tid nede i Tydskland, og Folk iByen talte om,
han vilde søge Krigstjeneste hos de Fremmede, hvilket
dog ikke skete. Derefter drog han op i Danmark,
hvor Kong Frederik lod til at have bevaret Erin-
dringen om den Jagtdag, de tilbragte sammen paa
Hanerov Den egenlige Aarsag til disse gjentagne
Reiser nævnede han ikke, hans Natur var saa lidt
meddeelsom· Ved de Gilder, hvor han var tilstede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
