Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——i
341
· eller Kirke har Enhver Ret til at bære Vaaben imod
Dig og slaa Dig ned, og det skal regnes ham for
en hæderlig Gjerning at forrette·« i
»Føi til, ifald han magter det,« raabte Viben
haanligt. »Der skal mere end Ord til for at gjøre
mig bange. — Hør nu ogsaa det lidet, jeg har at
svare: Fordi J dømte efter Gunst og Venskab og
ikke vilde følge Landsbogens Bud, har jeg sagt mig
fra Eder, hvad det betyder, veed jeg; men J veed
det ikke og den Mand, som nylig lyfte mig Alverdens
Ulykker paa Halsen og nu staaer og griner, fordi
han har Femhundrede bag ved fig, vilde ikke finde
et Musthl lille nok til at krybe ind i, hvis han
var alene med mig. — J har havt Ret idag, jeg
skal bevise, J har Uret imorgen. Vogt Jer, Dom-
merei den, som truer her, han slaaer til. Lvs Hun-
den for din Dør, Hans Schivien, og streng vel for
Tig om Natten, naar det banket paa og ramler
sammen om Dig, er det mig, som er paafcerde.
Trel dine Skibe, Volf Harpyt, blive de borte paa
Havet, er det ikke Sø eller Storm, men mig, der
brød dem. Tsuk Tig, Reimerl duk Dig! bedre var
nu dit listige Hoved forvaret under en Hue af Jern
end under de graa Haar. Sluk Jeres Ild, jeg skal
faae den til at brænde igjen, smed Vaaben og ruft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
