Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Jer, veifarende Mænd! J- vil have dem nødig paa
hver en Sti til Landet eller fra Landet —- J har
brændt Præsterne, dræbt Nidderne, haanetKvinderne,
der kom og tiggede om deres Lig, J har hørt
Jammerskrig overalt i Marsken og leet deraf, ret
nu skal J faae andre Skrig at høre, som J skal
komme til at græde over. Luk for Havnen, gjem
paa Skatten, sluk Jeres Lys, at det ikke viser Vei,
det skal lidt nytte. — Spørge J, hvem der tog, hvem
der slog ned, hvis den Haand var, som faldt tungt
over Jer Alle, saa tænk paa idag, og nævn mit
Navn. — Enhver-, som er tilstede, hører mine Ord,
Gud hører dem, hans Straf skal ramme mig, hvis
jeg lader det ufuldbragt, jeg her har lovet. ——«
Noget, der lignede Frygt og Gysen gik over
den hele Forsamling, mens Viben talede. Mængden
syntes at vige tilbage, der dannede sig efterhaanden
en aaben Plads mellem ham og de Andre. Han
blev holdende, ene mod Tusinde, han slængte sin
Haan henover alle disse Mænd med let vakte
Lidenskaber, og som saa at sige alle vare sødte med
Vaaben i Haand, han var indenfor deres Armes
Længde, de vedbleve at tie, han truede, det var
dem, der syntes at frygte, hans Ord gjorde Luften
kold omkring dem. ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
