Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—-
459
Sjæl fra Døden og bringe lidt Lys over din Frem-
tid, kan jeg ikke det, skal Du lyse over min, — ak nei,
hvad er det, jeg siger? Jeg vilde jo kun fri mig
selv for den Elendighed at leve uden Dig, derfor
kom jeg-—- Er det saa Stort, og fortjener det vel
Tak? — Maaske vil det blive til Ulykke at drage
din Vei, maaske er det Toden og ikke Seiren, vi
gaa imøde; men jeg foretrækker dog at følge Dig
for enhver anden Lykke, Verden kan byde, og nn
maa jeg blive hos Dig, Tn maa beholde mig, jeg
har jo ellers Ingen at stotte mig til. Jeg vil kun
tænke paa Tig, leve for Tig, tro og bygge paa
Tig, som jeg har gjort fra den første Time, vi
mødte-A«
Der var i hendes Røst en Inderlighed, en
Dybde af Hengivenhed, i hendes Line en Over:
talelse og Tilbedelse, som ikke lader sig beskrive, al-
Livets Lykke, dets Heeder og Ære, syntes at staa
forherliget for ham, medens han lyttede til denne
bløde Stemme.
Timerne svandt, –iorket kom, de sad endnu
paa Klippen og holdt hinandens Hænder, medens
de hviskede og drømte iatten var mild og stille,
Maanens Lys faldt henover Havet foran dem, det
sitrede og straalede derude som flydende Salv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
