Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
Undertiden skimtede man langt borte de utydelige
Omrids af en Fiskerbaad, som bevægede sig hen over
Søen, Lyden af Aareslagene trængte ind til Landet.
Længere tilbage gled et lille Fartoi frem af Taagen
og blev synligt, idet Maaneskinnet faldt ned over
Skibets hvide Seil. Vente saae op paa Viben,
han syntes at være voxet i sin egen Mening ved
det Offer, der blev ham bragt, han lignede saa lidt
alle de Andre, hun havde mødt, hans Skikkelse, saa-
ledes som han stod der foran hende, mægtig, kongelig,
med det udfordrende Blik, hans kraftige Hoveds
smukke Form, hans glødende Ord og Lykken over
at se hende, var et Budskab om Seir, et Løfte om
en smilende Fremtid
Af og til kom Ridder Povisch og fortalte, hvor
træt han var, hvorledes Gigten værkede i hans
Been og hvor silde det var i Tiden. Han havde
fundet et Nattely for Beate og sig oppe hos Præsten
,,Nu skal Du følge med derop og det strax,«
udbrød han, ,,Kisier og Kufferter har jeg ladet bringe
fra Baaden, Folkene vente paa os. J har talt
nok for denne Gang, naar I blive siddende der og
sige hinanden Alt, hvad J veed, iaften, hvad vil I
faa fortælle imorgen? Jeg har betroet den Præst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
