Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
ikke afsted. Han blev liggende og strakte sin
Haand op mod Kongen. — Der er en Ret, ældre
end Loven, sagde han med høi og lydelig Stemme,
som Alle kunde høre. Fra gamle Dage har det
været sagt, at naar kongelig Majestæt møder en
Synder paa hans Vei til Døden, da kan Kongen
udstrække sin Haand og lyse ham iFred og Naade.
Vil J gjøre det, vil J frelse ham, vil J gjøre
en gammel Mand og hans Barn lykkelig, da skal
J blive velsignet af os, Herre Konge! og vi skulle
bede for Jer alle vore Dage. —- Christen Hammer
knælede, Ellen knælede, og Birkefogden laa knælende
Kongen steg ned af sin Hest. Han smilede. — Siden
det er Sagnet, og siden det er min Ret, der er
ældre end Loven, saa lad os benytte den; tag
Jernet af Synderen, han skal være fri og frels, og
det Dyr, han tog fra Herremanden, vil vi se at
betale ham paa anden Maade-
Christen Hammer udstødte et jublende Skrig,
Folket trængte sig i en tæt Kreds om Kongen,
strakte Hænderne ud mod ham og kyssede Sømmen
paa hans Kappe. -
s)’-.—, Birkefogden vidste nok, hvorfor han havde
skyndt sig med at føre Christen ud paa Veien netop
den Dag, Kongen skulde komme.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
