Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det fortalte Blicher. Dagen var svunden,
Solen sank ned i Vest, som en kjærlig Moder, der
lyser Velsignelse over det Hjem, hun forlader,
bredte den til Afsked sit varme Lys ud over Egnen,
mere glødende og farverigt end før. Lyngbakkerne
lignede i deres rvdviolette Skeer et stort Fløiels-
tceppe« Mosen dampede, Kirkeklokken lød, en enlig
Lærke sang oppe i den gjennemsigtige Luft. Alt
var Fred og Ro.
Paa Høien stod den gamle Præst, støttende sig
til sin Stok. Han havde skudt Brillerne tilbage
over Panden og saae Ud over Egnen· Det var
ikke mere Fattigdommen, Affceldigheden, Tilintet-
gjørelsen, dette Aasvn viste; hans Skikkelse syntes
at gro iveiret. Det var Præsten, der stod i sit
Tempel. Medens han tav og stirrede frem for sig,
laa der et vorende Udtryk af Alvor og Tungsind
udbredt over ethvert af hans Træk — Hvad tænkte
han paa Under denne dybe Tavshed? Var det en
Lovsang, der lød i hans Hjerte, eller var det
maaske et Klagesuk, fordi ogsaa han var en synkende
Sol, i Begreb med at gaa bort og ikke mere at
komme tilsyne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
