Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Hvad søgte han i Mørket og Ensomheden? Havde
han noget at skjule, og hvem kunde ikke have det i
Venedig? Grublede eller drømte han maaske og vidste,
at Tankerne ligesom Aanderne elske Nat og Tavshed,
— sørgede eller led han og søgte som det saarede
Dyr Mørke og Skjul for sine Lidelser? — Det fik
Ingen at vide.
Hans Ydre var barskt og frastødende, det viste
en gulbleg Ansigtsfarve, en flad, tilbagefaldende
Pande-, hule og rynkede Kinder, en smal, skarptegnet
Mund og smaa, graabrune Øine, som stirrede frem
fra dybe Huler. — Det hele Aasyns Udtryk var,
saa at sige, forenet i disse lurende Øine, der laa
hverken Lidenskab, Tro eller Overbevisning i dem-
alt hvad de fortalte var Hovmod og Mistillid
Tintorretto har malet ham, hans Billede hænger i
det store Galleri, ligeoverfor Ccesar Borgia og hans
Fader, Pave Alexander den Sjette Hvad Billedet der-
imod ikke kunde vise, var en Legemssfeih som i hoi Grad
lod til at være pinlig for Marino, — han haltede.
Tiden gik, Marino Gradenigo var en gammel
Mand, han havde omsider naaet den Lykke, han syntes
at søge, var bleven glemt og ubemærket, da der paa
engang dukkede et Rygte op, som bragte ham iAlles
Munde. — Marino formæler sig, hed det, Rygtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
