Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
til at betragte det klare Lys-, Maanen kastede ind
over Kanalen. Der gik en lang Tid, hvori Jngen
af dem talede, endelig brød Dolfino Tavsheden
»Du lider, Fætter! Tal lidt til mig, har Du
overveiet mit Raad fra forleden? Lad os reise.
Du vil befinde Dig vel derved.«
,,Reise!« gjentog Marino, ,,hvor skulde jeg
reise hen? Jeg bryder mig kun om at være, hvor
hun er, og der er det et Helvede at være.«
»Det er da bestandig om hende, dit hele Liv
bevæger sig ?«
»Kun om hende, det forstaaer Du ikke, stakkels
Dolfinol«
»Her er jo ikke Tale om mig,« svarede Mar-
chesen koldt, »forresten har jeg engang forstaaet det.«
»Naar Du vidste, hvad jeg har gjort for at
vinde hende, kunde jeg blot forklare Dig, hvorledes
hun, imod min Villie, bliver ved at drage mig ind
i den glødende Hvirvel, der omgiver hende. —
Forbandet være den Dag, vi første Gang mødtes!
Hvad er Kløgt og Overlæg, hvad er Erfaring og
Besindighed vel for Vaaben, siden de briste under
Kampen! — Lange Nætter har jeg tilbragt udenfor
hendes Døre, jeg har kysset Jorden, hendes Fod
betraadte. Hver Dag, medens hun er i Kirken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
