Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
lister jeg mig over i hendes Værelser, for at ind-
aande den samme Duft, som omgiver hende. Hører
Tu, Dolfinol det er om mig, jeg taler. Alt straaler,
Alt er parfumeret, vidunderlig deiligt derinde, Dogens
Luxus er en Stodders imod hendes. Jeg nævner
hendes Navn, Alt fortæller om hende, jeg tilhvisker
dirggene min afsindige Lidenskab, — det at sidde
i hendes’ Lænestol, berøre hendes Vifte, kysse hendes
Handsker, bringer mit Blod til at syde, mit hele
Legeme til at zitre. Saaledes gaaer Dagen, Natten
er endnu værre — Blot jeg kunde sove, saa drøm-
mer jeg, Tu! Undertiden er hun mild, rækker mig
sin Haand, seer paa mig med sine sorte, fløielsbløde
Vine, Blik, der brænde og fortære, medens hun
lægger sit Hoved op til-mit Bryst, som en lille,
frygtsom Due. — Undertiden er Drømmen et Marter-
baal, hun vender mig Ryggen, hun leer, hun spotter
min Lidenskab, — ligemeget, jeg vaagner dog altid
stærkere, end jeg sov ind, og med lidt mere Haab
begynder jeg Kampen paany. Dolfino! Du smiler
som en Djævel i dette Øieblik, det er Afsind, tænker
Du, jeg veed det nok, se! mit Haar er bleven hvidt
paa otte Dage. Vanvid griber mig, det græder og
isloder herinde. Der er Jld i alle mine Aarer.« —
Han rev i Haaret, hans Øine vare nnderlobne af
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
