Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som ftjal min Ære, det var Dig. —- Ncegt det, om
Du tør.«
Marino var sunken tilbage mod Væggen, hans
Øine lukkede sig, hans Legeme rystede som i Feber.
»Og Du tav bestandig?« mumlede han.
»Jeg tav. Et Aar, maaske to, saa døde hun.
Det lod dog til, at hun ikke kunde blive rigtig for-
trolig med sin Skjændsel, til Trods for Lykken, den
bragte-. Hun fik aldrig at vide, hvad jeg vidste,
jeg tav, medens hun levede, siden var der jo ikke
noget at sige. J troede, jeg var blind, fordi jeg
lukkede mine Øine«
»Du hævnede Dig ikke?«
»Dn mener, jeg dræbte Dig ikke, aa nei! jeg
foretrak at vente og overlod Resten til Tiden, den
har endelig ogsaa paataget sig den Uleilighed at
hævne mig. — —— Mærker Du det ikke?« tilføiede
han og brast i Latter.
Der opstod en uhyggelig Tavshed mellem de
to Mænd Marino aabnede sine Øine og saae over
til Dolfino, men sænkede dem strax igjen for det
skarpe og flammende Blik, han mødte »Du ved-
blev dog at søge mig,« hviskede han endelig.
»Ja, hvorfor ikke, Du tilhvrte jo mig med Liv
og Sjæl, Du var bleven min Eiendom, og som sagt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
