Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
jeg tav blot og ventede. Lidt Gjengjældelse maatte
der dog engang komme for den stakkels Enfoldige,
som stolede saa tillidsfuldt paa en Mands Ære, og
som blev sorraadt saa skjændigt.«
,,Jkke videre, ikke videre, skaan mig, Dolfinol«
hviskede Gradenigo bonligt og strakte ham sine
Hænder imøde
,,Du har Ret. Siden jeg tav saalænge, bør
jeg ikke forhaane Dig iaften, da jeg seer Dig saa
afmægtig, at Du ikke kan forsvare Dig. Desuden
— nu er Gjengjældelsen kommen, noget af det, jeg
har lidt, lider nu Du, men der er mere tilbage.«
,,Nei, der kan ikke være mere,« raabte Marino,
,,det vilde være altfor skrækkeligt — Bianca er
kold, hjerteløs, ubønhørlig, ja vist! men hun skuffer
mig dog ikke.«
,,Kom og se!« sagde Dolsino, idet han drog
Gradenigo hen til Vinduet.
Langs med Paladsets Mur gled en mørk Gon-
dol, forsigtig og uhorlig hen over Kanalen En
Mand laa i Forstavnen, nogle svage Guitartoner
lød op fra Baaden. Strax efter kom en hvid Skik-
kelse ud paa Altanen, under hvilken Gondolen var
standset. Nogle dæmpede Ord bleve vexlede· Den
Ubekjendte strakte ligesom bedende sine Arme iveiret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
