Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Hun lod til at vente paa Svar, men der kom
intet, han bøiede kun sit Hoved dybere under dette
nye Slag.
»Er det Sandhed, hvad J siger,« tilføiede
hun, »vil J gjore, hvad jeg beder om?«
»O tal blot-« hviskede han lidenskabeligt, ,,for-
lang, jeg vil Alt, Alt, hvad en Mand er istand til.«
»Saa reis Eder, Herre, forlad mig og kom
her ikke oftere.« ted disse Ord forlod hun Altanen
og drog Doren til efter sig.
En dødelig Bleghed gik over Axels Træk han
saae efter hende, lyttede, hun maatte komme igjen,
det var kun en Prøve et Spil, en Straf maaske
for et brudt Løfte, han vidste ikke til hvem, men
hun kom ikke. Lyset sitrede paa det hvide Gardin-
der hørtes Fodtrin og Lyd af en Dør, som blev
lukket indenfor. Derefter forsvandt Lyset, og Al-
tanen var indhyllet i Mørke
Hvorledes han kom ud af Haven vidste han
ikke, han havde endnu aldrig været Gjenstand for
denne isnende Kulde, hun havde ikke for ydmyget
ham saa dybt, hun var heller aldrig før forekommer
ham smukkere Attraa, Smerte og Vrede kæmpede
om Herredømmet i hans Sjæl, den stakkels Hest
maatte undgjoelde for sin Rytters Stemning, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
