Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
»Veed Du, hvem den drabelige Hund tilhører?
Det er hans, denne blege Fremmedes, den Eneste,
troer jeg forresten, der har viist sig lidt mindre
nbehagelig og paatrængende, end alle de øvrige
Badegjcester. — Har Du ikke faaet hans- Navn at
vide-? — Du lovede det-«
»Det er umuligt, Wanka Jeg har søgt Bade-
listerne igjennem, der staaer Lionel, Artist, og ikke
videre. En af vore Tjenere talte med Folkene i
hans Hotel, paa hans Kufferter staaer der ogsaa
Lionel, Artistz der er Ingen, som veed mere om ham.«
»Ja, hvad angaaer det os? —— saa er han
maaske Artist, maaske Taskenspiller,—maaske danser
han paa Linie for Folk. Der er dog Noget i hans
Ydre og Manerer, fandt Du, — han holder sig
godt. — Nu skinner Solen, men det er altfor silde at
tage Ud iEftermiddag Skal jeg spille lidt for Dig?«
Hun reiste sig op fra Gvngestolen og ringede.
Denne Gang lod sig en ung Pige tilsyne, klædt i
en hvid Kjole, med et broget Tørklæde, knyttet
sammen om Hovedet Hun blev staaende i samme
tavfe og cerbodige Stilling som Tjeneren.
»Luk Klaveret op og tør det af. —— Leeg en
Pude ovenpaa Stolen, den er for lav. Det er
godt. Luk saa Altandorene«
Folk i Nod. 17
- — —»—« - —7 ..s7—-
. MMLZHIHJ—— k
M- — « -—«4-s· M ? « —
7«k——— —-
YFZLTL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
