Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
særdeles Opmærksomhed To klare, gjennemtrængende
Ime, en Mund, tilbøielig til at smile, en freidig
og sorglos Mine, det var Alt; kun hans høie og
brede Pande, og den Form, hvori den hvalvede sig
over Øinene gav Formodning om, at dette Menneske
maatte liesidde en frygtlos og energisk Natur, en
destemt og kraftig Villie.
Nede paa Gaden kom Ojita og Amon drivende,
langsomt og speidende Tien lille Pige bar en
Harmonika under Armen, Amon havde en Guitar
hængende over Ryggen, Aben balancerede oppe paa
hans Haver. Da Amon fik Øie paa Hr. Lionel og
han-I store Hund, fto te han til Ojita, derefter
skyndte de sig hen til ham, og vedbleve at bukke og
hilse i nogen Frastand, for at han skulde lægge
Mærke til dem. Lionel var deres gode Ven, deres
Forson.
,,Kom herhen," sagde han, ,,og lad os give
Muriak e Stykke Sukker; jeg har jo ikke seet Jer
i to Dage; hvor har J været? — Og Du, Ojita!
hvorfor seer Du saa modfalden ud ?«
Amon fortalte fin sørgelige Historie, — ,,og
dernede kommer lange Jerez luskende,« tilføiede han
pludselig, »hvis Excellence vilde tale ham lidt til-
17-»I—
i
lsf
ik?
——7«—«
-:..,:.I-1-».·4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
