Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
· 284
Ojita skreg og græd og trak i Amons Arm.
»Du skal ikke ned i det fæle, sorte Vand!" raabte
hun, »Du skal ikke, saa drukner Du og kommer al-
drig mere igjen.«
»Vil Du bare tie stille, din tossede Tøs-k-
svarede Amon sreidig og rystede sit lange Haar
,,.Herren der gaaer jo med. Det er just Løier, Dn!"
»Træk da din pæne Troie af,« sagde hnn
sukkende, ,,det er Synd for den, hvis- Du skulde
komme til Ulykke.«
Det fandt Amon billigt, og trak sin Fløiels-
Troie af. Derved kom hans blottede Overkrop og
totale Mangel paa Linned tilsyne. Ojita pakkede
Troien forsigtigt sammen og stod og glattede Folderne
ud, medens Amon og Lionel forsvandt nede iKloften
Det var en smal og stenet Sti, ikke stort andet
end en Nevne i Klippen, udhulet af Snevandet,
som Ved Foraarstid ad denne Vei søgte ned i Dybet
Afrevne Stene spærrede den, Bjergfyrrens lange
Trærødder og smaa Dvcergbirke slyngede sig ind
over den, men Lionel var smidig og behcendigz han
vilde, derfor kunde han, hans Øine straalede, der
hvilede en bestemt og fast Energi over ham. Hvis
Bojarens Datter havde kunnet se ham i dette Øie-
blik, vilde han uden Tvivl have fundet Naade for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
