Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
hende-S Øine Hans Handsker vare sonderrevne,
han havde tabt sin Hat, det lange, mørke Haar
flagrede om hans Hoved som en Manke Pludselig
stod han stille og boiede sig ud over Klippen· Dybt
nede mellem Grene og Buske glimrede noget Lyst og
Luftigt, som en lille Sky iSollhset, han stirrede
og stirrede ned derefter. Det var Wankas hvide
Slot. Han udstodte et Jubelskrig, han havde nu
ct Maal, en bestemt Retning for sig, og trængte
ufortrodent videre. Amon fulgte efter, Hunden var
derimod bleven tilbage oppe paa et Klippestykke,
den kunde ikke naae længere ned og udtrykte sin
Sorg i gjennemtrængende Hyl.
Stien blev stedse steilere, Brombcerrankerne, de
holdt sig ved, reve dem tilblods med deres skarpe
Torne. Lionel mærkede det ikke, han trængte videre.
»Nu rutsche vi adHelvede til!«" skreg Amou,
idet han tumlede ned over Stien·
»Hold Tig fast, min Dreng! Bliv, hvor Du
er. Du maa se at kravle tilbage igjen. Lad dem
skaffe os alt det Ton, de kunne faae fat paa, og
fiir det saa ned deroppe fra, hvor Du seer den ud-
gaae-de Birk.«
»Maa jeg ikke følge med Dem, Excellence! det
vil jeg heller.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
