Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
Yppighed og Ynde henslcengt paa en faldefcerdig
Klippe, faa Skridt fra den aabne Grav. Den for-
nemme Dame havde i dette Øieblik mistet hele sin
Overlegenhed; hun var ikke længer den bydende
Herskerinde, bevogtet af en tilbagevisende Kreds-
utilgcengelig« som disse høie, hvide Bjergtoppe, der
viste sig langt borte i Horisonten Medens hun laa
der, skjælvende, frygtsom, og betragtede ham med
undseelige, spørgende Øine, lignede hun et fromt,
villieløst Barn, der bøiede sig under den Stærkeres
Magt. Alt, hvad Lionel saae, bragte ham nærmere
til hende; ikke blot disse forunderlige Øine, der paa
en Gang syntes at bede, kjærtegne og friste, eller
alt det berusende, der udstrømmer fra en ung Kvinde,
men der laa i hendes Tillidsfuldhed, i den kyste
Undseelse, hvormed hun ledsagede enhver Handling,
i det Skjælvende og Frygtsomme i den Haand, der
vedblev at holde fast paa hans Arm, i den vex-
lende Rødme og Bleghed over en fremmed Mands
uvante Nærhed, —- i alt dette laa der Noget, som
forøgede hendes Skjønheds Magt, som lod ham
ane en fiin og uberørt Sjæl, og gjorde Øieblikkets
tilfældige Gunst endnu farligere.
,,Jeg kan ikke bede,« hviskede hun efter lang
Tavshed; »«mit Bryst er som sammenknuget, Alt er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
