Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
barskt og truende hernede, det er, som jeg befandt
mig i en anden Verden, hvori enhver Gjenstand
træder mig forfærdelig og gigantisk imode Halv-
morket omkring os, Larmen i Dybet, disse mægtige
og vilde Klippemasser, det Ubekjendtes Storhed og
Majestaet griber mig. Tal, fortæl Noget! lad mig
blot hore Deres Rust, naar De tier, lytter jeg kun
efter det brusende Fald, og kommer til at skjælve og
ryste paany.«
»Hvad skal jeg fortælle? Hvis jeg begyndte
at tale om mig selv, vilde jeg robe en slet Smag,
skjondt jeg maaske kunde have meget at sige, Lad
oss da tale om Dem."
.,Ja!" sagde hun og drog den fine Linie, som
dannede hendes Øienbryn, spottende iveiret. »Tal
kun om mig, De, som ikke kjender mig, som neppe
har hort min Stemme for idag, som ikke veed det
allermindste om mig.«
Han saae ned paa hende og smilede. »Der
gives et fælles Stikord for vor Tid, som De sikkert
kjender. Det er Samfundets Brøst og Mangler.
Alverden forer det i Munden, men de Færreste have
nogen Mening om, hvorledes disse Mangler skulle
ashjoelpes· lJeg for min Deel troer, at Samfundets
storste Feil bestaaer deri, at det ligesom forstener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
