Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
somt og dvælende, reise sig op fra sin Plads og
tage Fyrst Rumanoffs Arm. Hun var meget bleg,
og lod til endnu ikke at have vunden sine Kræfter
tilbage, men denne Bleghed klædte hende fortryllende,
og de lette og zarte Farver i hendes kostbare Dragt
stode desuden i fuldkommen Harmoni hermed. Der
hvilede et Udtryk as Villie og ligesom Lykke over
en vunden Seir over hendes Aasyn, medens hun
hviskede nogle Ord til den synligt overraskede Fyrste-
og næsten førte ham hen over Gulvet til Rækken,
hvor Kunstnerne havde deres Plads. Begge stand-
sede foran Lionel, som stod op, da de kom. Sam-
talen endte blandt Tilskuerne, Alle tav, Alle stirrede,
Alle lyttede i dyb Forbauselse, paa den unge, for-
nemme Dame, som havde sluppet sin Faders Arm
og gik endnu et Skridt frem, medens han lod til at
vægre sig ved at føre hende videre. Hun smilede sorg-
løs, som om hun slet ikke anede, i hvilken Grad hun
var Gjenstand for Alles Iagttagelse, strakte San-
geren begge sine smaa Hænder imøde og udbrod:
»Fordi De ikke vil komme til os, maa vi
komme til Dem. — Min Fader! tak denne Herre,
det er ham, som to Gange har frelst mig fra Døden«
Fyrst Rumanoff gjorde et tvungent Buk og
fremstammede nogle Ord, rømmede sig og begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
