Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paaar). Det var vist første Gang, han havde ladet
sig beherske af Situationem men hvad der skete her-
Wankas ligefremme og hensynslose Adfærd i et
Øieblik som det nærværende, foran disse fremmede
Tilskuere, var heller aldrig hændet for, og fuld-
stændig udenfor Formen. Heldigviis lagde ingen
af de to Unge Mærke til hans paafaldende Kulde·
»De har altsaa ikke glemt mig?« spurgte Lionel
med den blode og dæmpede Røst, som hun hørte
langt oftere end den havde talet, og som lød for
hende paany, hvergang hun lukkede sine Øine eller
tænkte eller drømte vaagen· »De husker mig endnu?«
»Jeg husker Alt,« svarede hun. »Man maa
tilb1)de, for at De kan modtage, ikke sandt, saaledes
meente De. Her er jeg da, fuldend Deres Værk,
De har givet mig Livet, iaften kommer jeg for at
bede cDem om Lykken. — — Besøg os imorgen!«
Under denne Samtale havde hun ikke givet
noget Tegn til at drage sine Hænder tilbage, og
Lionel beholdt dem ogsaa begge to, trofast inde-
sluttede mellem sine. Jdet de skiltes, bøiede hun sit
lille Hoved nærmere imod ham, hun rødmede og
lod Stemmen synke ned til en dæmpet Hvisken
Jngen hørte hvad hun sagde, men Enhver troede
at kunne ane det, efter den Bevægelse han gjorde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
