Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Ole vedblev at scette afsted i lange Spring, slog ud
med Benene, saa Vandet skummede og sprøitede op
om ham. Lidt efter skingrede der nogle hoie og
gjennemtrængende Nodskrig hen over Mosen: Loven-
klov og hans Følgestrend sad fast i Mndderet. Ole
lod som om han ikke hørte deres Raab, han ved-
blev at løbe, jublede, brolte, rev sig i Haaret og
forsvandt i det dybe N·lørke, som hvilede over Egnen
Da Jesper Ahrensborg flygtede fra sit Huus-
var hans Sind opfyldt af mørke og bitre Tanker.
Han gik den samme Vei tilbage, han i IJiorkningen
var kommen fra. Som om det netop var han-3
Ønske, at befceste Øieblikkets hadefulde Stemning-
gjenkaldte han sig alt hvad han havde maattet lide
fra sin Ungdom, og hvad hans Moder havde lidt:
Tabet af deres Formue, det stigende Savn, Yd-
mygelsen, Ensomheden, der fulgte med Fattigdommen.
Alle disse Ulykker kunde han henføre til det samme
Ophav, een Mand, een bestemt Fjende, og denne
Mand befandt sig endelig indenfor hans Rækkeevne,
hvorfor skulde han da ikke øve Gjengjældelse? han
havde paakaldt den saalænge, ventet saalænge
Da han kom forbi Stedet, hvor han for mødte
den ubekjendte Pige, stod han lidt stille, saae sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
