Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
om, torrede Sveden af den drivvaade Pande og
sagde til sig selv:
»Her var det, jeg traf hende-, hun liorer vist
til ham, den Forbaudedel — Jeg vidste jo nok,
hun liin for mig, de skuffe og bedrage alle as den
Slægt-«
Han tav og gik videre med sænket Hoved, ind
paa Tværstien, som den Ubekjendte valgte-, da de
skiltes· Han saae atter hende-3 friske Billede, det
freidige Smil, den lette og slanke Skikkelse, de store,
uskyldige Øine En blodere Stemning syntes at
gjemiemtrcenge ham, det var som om hans Moders
sorgmodige Aasyn kom frem ved Siden af den
Fren·nnedes, han hørte atter hendes Bøn om Skaan-
sel og Tilgivelse, men det varede kun et Øieblik,
saa rystede han med Hovedet, saae iveiret, skar
Tænder.og raabte:
»Ja vist, Naade, Naade og Tilgivelse, det siger
hun hver Aften, men det sagde min Fader ikke, han
har da ogsaa Ret. — Det er Vorherre selv, som
giver ham i min Vold, jeg sogte ham jo ikke.«
Han foer hurtig hen igjennem Lyngen, i Ret-
ning af Skoofogdens Huus-, hvorfra der glimtede
et sitrende Lysskcer Det var Maalet, mod dette
rettede han sin Gang.
Smaafolk 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
