Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
»Naar J vidste, hvad de har lidt, de To der-
hjemme, da J toge alting fra os,« mumlede han
og vendte sig bort, saaledes at hans Ansigt kom
ind i Skyggen Hans Stemme anklagede ikke mere,
det var snarere som om han sagte efter etForsvar,
efter en Forlosning fra den Kvide, hvori han var
stædt. Hun græd og han lagde sin Haand paa
hende-3 Hoved, men det brændte i den. Haanden
skjælvede og han drog den hurtig tilbage.
»Hvad er det da egenlig, vi har berøvet Jer,
Junker Ahrensisborg?« spurgte Sehested »Gndfader
er mit Vidne, jeg veed det ikke. Gamle Skovfoged
viste mig imorges et sammenfaldet Sted, hvor
Notterne har gnavet Gulv og Paneel igjennem,
hvor der staaer Stiver til Muren for at den ikke
skal falde; han pegede ud paa Mark og Skov, jeg
saae kun forkroblede Træer og Lyng og Revling og
intet andet. Det horte mig til altsammen, sagde
han, — jeg har aldrig vidst af, jeg eiede disse
Herligheden tag dem tilbage, kommer jeg nogen-
sinde igjen til Velinagt, giver jeg Dig mit adelige
Ord paa, at Du skal faae Brev og Skjode paa
det Hele.«
Jesper havde sat sig ned paa Bænken og lagt
Armene paa Bordet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
