Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
»Nei, nei!« hviskede han, ,,betal mig dog ikke,
hvis jeg gjvr noget godt. Jeg vil nok give, men
ikke lade mig sælge.« Han vinkede afværgende med
Haanden og lagde Hovedet ned paa Armen.
»Maa vi saa gaa?« spurgte Kristiane Sofie,
»J tillader det?"
Da han hævede sit Ansigt var det lig·blegt.
,,Gnd give, jeg aldrig havde mødt Dig,« svarede
han. — »Skynd Jer at komme afsted! — horer J
ikke, hvad jeg siger: Lovenklov og hans’ Dragoner
ere ude efter Jer. De ville snart være her. — Men
Hestene-! Hestene! dem slap jeg jo l·øs, for da
jeg kom.«
»Ja, men jeg bandt dem igjen,« raabte Ole,
og medens han ytrede dette-, lydeligt og triumferende,
lod der henne under Alkoven en brægende Lyd, det
raslede i Halmen og en sortspættetGed sprang med
et vældigt Sæt først op paa Kisten, fra Kisten over
Bordet og derefter hen i Vindueskarm·en, hvor den
trængte Hovedet ind i Oles Tæppe og trykkede sig
tæt op til ham. Hyrden slog begge Arme om
Gedens Hals og kjærtegnede den, medens han
udbrød: ·
»Lille Gni, lille Gail Tn stemme Gavtyv, Tu
er, hvor har Du været henne saalænge?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
