Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Hun havde skabt deres Lykke imorges, hun
misundte dem den iaften, listede sig tilbage»og laa
med lukkede Øine, da Vibeke lidt efter kom hen til
Sengen.
Næste Formiddag traadte Bodil ind i Daglig-
stuen, og traf sit Søsterbarn alene. Steen gik ude
i Gaarden, hans Sang lød igjennem det aabne Vindue.
»Hvordan har Du sovet, lille Moster?«
»Ret godt, men jeg troer dog, det er bedst, jeg
drager hjem til mit igjen. Jeg duer ikke til at
være for længe mellem Fremmede.«
»Nei, bliv hos os, vi skulle være kjærlige mod
Dig; i dit Hjem er der saa trist, jeg forstaaer ikke,
hvorledes Du kan holde det ud i den bestandige
Enson·ihed.«
»Det forstaaer jeg undertiden ikke heller,« svarede
Bodil og bøiede Hovedet for at skjule sine Øine,
men der faldt en Taare ned paa Bordet, som for-
raadte hende. Vibeke lagde sit Hoved op til hendes
Skulder, medens hun hviskede:
»Moster, Moster! hvor Du dog vist har liidt
meget i dine Dage.«
»Ja, jeg troer selv, Vorherre skylder mig noget
til Gjengjield i den anden Verden.«
Zmaafolk. 16·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
