Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
»Har Du da aldrig været glad, aldrig kjendt
til Lykke?« ,
Bodils Mund fortrak sig til et Smil, saa haan-
ligt, at hendes spidse Tænder kom tilsyne. »Vetrag·t
mig ret,« sagde hun, ,,hvorfra skulde Lykken vel
komme? kan man være glad, snaar man seer ud
som jeg?«
»Moder betroede mig dog, — nei, jeg tør vist
ikke sige det?«
»Jo, tal Du kun, hvad betroede din rare
Moder Dig?«
»Hnn meente, at Du engang havde holdt af
min stakkels Fader.«
»Aa ja, maaske, — da han var min, brød jeg
mig ikke synderlig om ham, han forekom mig saa
lille og ringe; siden, da Herrens Haand laa tungt
paa mig, saae jeg hans Ulyst til at være i min
Nærhed, og jeg jog ham bort, forstaaer Du, jeg
gav ham sin Frihed tilbage, skulde jeg maaske vente
til han gav mig min? Jeg saae ham siden, den
Mand, ødelagt og jammerlig, han har ligget for
mine Fødder og krummet sig som en Orm og kigget
om Hjælp; jeg saae ham komme hjem, drukken, for-
flaaet, ligere et Dyr end et Menneske, — jeg be-
griber ikke mig selv, — min Vrede, mit Had, min
–—...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
