Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vifte paa Hastigekoiensks Snare. — Men saa tal
dog tydeligt, Tu Tosse! ytrede lntn heftig. Hvad
er alt det, Du der staaer og mumler om?
Jeg fattes intet, sagde han. Jeg er meget
taknemmelig for al Deres Godhed, og jeg onsker ingen
storre Lykke.
Lad mig være fri for disse U.dflngter, raabte
hun heftig. Jeg gider ikke hort dem. Hvorfor
slaaer Du dine lDine ned og undgaaer at se paa
mig? — Du er en Utaknemmelig, der ikke skjonner
paa min Godhed, en feig Person, der kryber i
Skjul for sine egne Tanker. Kast dit Blik overi
Speilet der, se, ljvor jammerlig Du skjælver og
vrider Dig i Bevidsthed om din Brode. Kan Du
hnske den Dag, Tn første Gang stod og rystede
foran mig herinde? Er jeg ikke mere den samme?
Har jeg maaske mistet alle de fortryllende Egen-
skaber, Du dengang tillagde mig? Tal dog, Men-
neske! før jeg jager Dig bort, forstaaer Tn ikke, at
Skriftemaalets Time er kommen og at alene Sand-
heden kan frelse Dig?
Ja, jeg er utaknemmelig, sagde han, og nn brød
Ordene frem som en længe undertrykt Kilde. Der
var en Smerte, en Sjæleangest udtrykt i hver
Mine af dette herlige Ansigt, som maatte rare og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
