Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
bevæge Jeg fortjener ikke den Lykke, De har givet,
det er Tanken herom, som gjør mig tav-3 og be-
drøvet Nei, nei, De har intet mistet af det, jeg
drømte om den Dag , jeg første Gang bankede paa
Deres Der, De er langt rigere og herligere end
alt, hvad mine Tanker kunde naae op til; hvis De
jog mig bort nu, og jeg ikke mere maatte se Dem,
var jeg fortabt. Naar De gaaer, længes jeg efter,
atDe skal komme tilbage, naar jeg er alene, sidder
jeg og lytter efter Deres Stemme, Deres fine
Skjønhed, Deres fornemme, ndfogte Pragt og Over-
daadighed, alle Deres hensynslose Luner har endnu
den samme Tillokkelse som for. Tro mig! udbrod
han, idet han traadte hende et Skridt nærmere og
foldede sine Hænder foran Hængekøien, jeg er da
ikke saa feig, at jeg skulde lonne Dem med
at lyve-
Hendes hvide Haand sank ned paa han-3
Pande, hun kunde ikke modstaa disse vaade Øine-I
bønlige Udtryk-, der gled et forsonligt Smil over
hendes Læber — Hvad er det da, Du fattes, min
stakkels Ven? spurgte hun bladt og dæmpet.
Jeg veed det ikke, svarede han, jeg har hun-
drede Gange gjort mig selv det samme Spørgs-
maal. Midt i al den Skjønhed, som omgiver mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
