Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Tr·æstammerne, som Tiden eller Orkanen havde-
firldet, og fom, indhyllede i et Ligklcede af tykt og
svulmende Mos, laa og ventede paa den endelige
Tilintetgjørelse-.
Leas Kjole hang i Pjalter, hendes Fødder
smertede, hun fortvivlede. —icesten hver Dag hilste
hende med en ny Regnbhge, en tarvelig Kost, et
slet og fngtigt Leie, over hvilket hun stadig be-
tlagede sig, skjøndt det var det bedste, Salomon
kunde skaffe tilveie. Naar hun saa endelig sov
ind træt og udmattet af Dagens Anstrengelser,
blev hun pludselig vækket igjen af et vildt Dyrs
Brol, en Novfugls Skrig eller andre af disse ube-
kjendte R.vfter, som tilhore Mørket og Natten. »
Hun belireidede Salonion, at han valgte saa
daarlige Veie, gjorde ham de enfoldigste Spørgs-
maal, og det daglige Omkvced var, at han skulde
fore hende til en By, hvorfra hun da hurtigst uin-
ligt vilde lade sig bringe tilbage til det Paradis,
hun havde forladt. Somanden tav til alle dette
forvcente Barn-3 Urimeligheder, trøstede hende saa
godt han kunde, og udsegte de bedste Frugter til
hende. Naar hun tilfældig vaagnede oni Natten,
og Maanen skinnede, kunde hun mellem Grenene
af den lille Hvtte hun sov i, se Styrmanden ligge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
