Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trælleæt - 4. Handling - 1. Optrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARIT ETLAR:
FØRSTE OPTRIN.
Requiem aeternam’ dona eis Domine!
Et Lux perpetua luceat eis!
Te decet hymnus, Deus in Sion,
Et tibi reddetur votum in Jerusalem !
Exaudi orationem nostram !
Ad te omnis caro veniet.
Dona eis Domine! requiem acternam !
Et lux perpetua luceat eis!
Kyrie eleison !
Christe eleison!
(Under Messen høres en Klokke ringe med afmaalte Slag udenfor i
Taarnet. Imidlertid komme SØLTOFT, BUGGE, HOLK, MUNK i Kofte
og uden Rustning, FRU GYLDENSTJERNE, ELLEN og FLERE ADELS-
MÆND ind og stille sig paa begge Sider af Baaren langs med Væggen.
Søltoft og Fru Gyldenstjerne træde nogle Skridt frem foran de Andre,
nærmere Baaren.)
SØLTOFT. Hvorfor vi samles her, det er bekjendt. I Nattens
Mulm er skeet et Drab. Af hvem, det veed jeg ikke; jeg
mistænker Ingen. Lad Enhver nu træde hen til Liget og
lægge Haanden paa dets Bryst og sværge, han er uskyldig.
Det er én gammel Skik, vi følge. Saaret vil da aabne sig
paany og Blodet flyde, saa snart Drabsmanden rører ved sit
Offer. Jeg selv staaer frem som første Mand (han lager sin
Baret af) og kalder Gud til Vidne, at jeg har ingen Lod i
Axel Gyldenstjernes Drab. (Han slaaer Lagenet tilbage fra Ligels
Hoved og lægger sin Haand paa dels Bryst.)
BUGGE (fræder frem; blotter sit Hoved). Jeg ikke heller; det kan
Søltoft vidne. Han og Christen Holk og jeg sad og talte
sammen, imens den svære Udaad blev bedreven.
MUNK. (fræder frem med blottet Hoved; langsomt og høitideligd).
Jeg veed mig ogsaa fri, det sværger jeg, for jeg laa og sov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
