- Project Runeberg -  Danske Folkeskuespil / I. Lauge med den tunge Haand. Trælleæt. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
67

(1899) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trælleæt - 4. Handling - 1. Optrin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆLLEÆT. 67

i min Seng, og han, som hjalp mig af min Rustning, var fuld
og sad ved siden af mig.

PALNE (er kommen frem fra Siden, medens Bugge taler. Han er
liigbleg, og Haaret hænger ham ned i Panden. Naar Munk har
lalt, gaaer han langsomt frem til Baaren.) Det nytter ikke, de
Andre træde frem. Jeg har dræbt ham.

SØLTOFT. Du!

PALNE. Ja:

FRU GYLDENSTJERNE." Jeg vidste det. — Forbandet være Du!

SØLTOFT (lægger sin Haand paa hendes Skulder). Min Søster!
Smerten overvælder Dig. -—— Hvad drev Dig, Ulykkens Barn,
til saa blodig en Daad? Hvormed har Axel Gyldenstjerne
krænket Dig?

FRU GYLDENSTJERNE. Du søger Grunden i hans Ære. Søg
den i hans Lommer.

SØLTOFT. Jeg forstaaer Dig ikke.

FRU GYLDENSTJERNE. En Tyv vælger Mørket og en Stimand

Kniven. — Sée ham, med filtret Haar, og sænket Pande!
Ham vilde Du tage i dit Hus, ham vilde Du tælle blandt din
Slægt! — Det var en stakkels Moder, han stjal fra. Lad det

være en Adelsmand, som straffer. Døm ham, jag ham med
dine Hunde, dræb ham!

SØLTOFT. Hvorfor slog Du min Søstersøn ihjel, Du Claus
Hunds Søn?

PALNE (sfryger Haaret fra Panden og træder nærmere til. Baaren).
Det være svoret til Gud, I skal faae det at vide. — Han
truede mig; jeg bad ydmygt om Naade, Han kaldte mig en
Tyv; jeg smed mit Værge ud af Vinduet. Han viste mig det
Sværd, som bar min Faders Blod; jeg tiggede om Fred. Han
kaldte mig for Frillens Søn, han haanede min Moder — saa
kom Ulykken, "saa slog jeg ham ihjel. — Nu kan I gjøre
ved mig, hvad I vil.

FRU GYLDENSTJERNE. Hvert Ord, han siger, er en Løgn.

PALNE. Der var kun ét Vidne til Alt — det var hende. (Han
beger paa Fru Gyldenstjerne.)

FRU GYLDENSTJERNE. Dræb ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:46:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecskuespil/1/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free