Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Dynekilen - 1. Handling - 7. Optrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I DYNEKILEN. 19
men jeg skal vise dem, at jeg forstaaer at hjælpe mig uden
ham. De have skrevet Danmarks Krønike fuld af deres Navne.
— For Djævlen! hvorfor skulde jeg ikke ogsaa kunne faae
en Plads til mit Navn?
SALOMON. Har I da ikke allerede faaet en saadan Plads, større
og bedre end alle Andres? Sei Matros! Da Du laa paa en
Raa, mellem Himmel og Hav, mens de Andre løb i Læ bag
Skandsen, sang Kammeraterne din Pris. Da Du sloges i Røg
og i Ild, saa Djævlen selv maatte ryste af Angst derover,
sang Kanonen dit Navn, og vi har jublet derover, og Fjen-
den har hylet derover, hver paa sin Melodi. — Kan Du saa
forlange mere?
TORDENSKJOLD. Det forslaaer ikke, min Gut! der er mere
tilbage. Du ryster paa Hovedet, ja vist, enhver Ide er Daar-
skab, til den lykkes. Man tvivler idag, man gaber imorgen
og beundrer iovermorgen. Det er saa Verdens Gang. Der er
mere tilbage. Tanken paa en saadan Daad har sunget mig
isøvn og vækket mig igjen, den kalder, den minder, den vil
lystres, Da jeg rejste, slog Kongen sin Arm om min Skul-
der og sagde: Nu har jeg gjort, hvad jeg kunde, gjør Du
nu Dit. Jeg sættes min Lid til Dig, Da bøjede jeg ydmygt
mit Hoved, jeg følte, hvor Lidt jeg hidtil havde gjort og
tænkte: Du skal faa Noget at see paa, min naadige og milde
Herre. — Og nu Flaget Du, husk ogsaa paa det; den røde
Dug, som gamle Kong Christian blødte under, som Skram
og Rud og Trolle bar til Sejr og Hvidtfeldt bar til Himmerig,
da han for sex Aar siden brugte det til sit Ligklæde, — op
med Hovedet naar man nævner saadanne Navne! — det Flag
gav mit Fædreland mig i den Tro, at det vilde være i gode
Hænder; jeg tænker ogsaa nok, at de Helte jeg nævnede,
have levnet lidt af deres Krudt til mig. — See, derfor maa
vi virke iaften, min Gut, benytte Lejligheden eller skabe den,
drive Tiden, den søvnige Kjælling fremad, give den Vinger.
Det maa gaa, Salomon! det skal Fanden annamme mig gaa!
Ssaasandt jeg er en ærlig dansk Matros, og Vorherre vil hjælpe
for Resten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
