Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tordenskjold i Marstrand - 1. Handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TORDENSKJOLD I MARSTRAND. 13
MARTHA. Du og jeg?
RIBBING. Som Mand og Hustru, ja!
MARTHA. Jeg skulde forlade min Fader?
RIBBING. For at følge mig, var det saa svært?
MARTHA. Det er umuligt. Holde Bryllup paa en Tid som
denne! — Det kan heller ikke være din Mening, Gustav? —
Sig, at du ikke ønsker det, du formaaer saa meget over ham.
Hører du! — jeg bønfalder dig derom.
RIBBING (fager Marthas Haand). Martha! hvad fattes dig?
betro dig til mig.
MARTHA. Jeg er blot lidt anstrengt efter denne Sejltur i Dag,
men det gaaer over igjen.
RIBBING. Nej, nej! det er hverken Anstrengelse eller Sejlturen,
— vær ærlig, — betro dig til mig. — Er jeg ikke din Barn-
doms Ven?
MARTHA. Min Gustav!
RIBBING. Ja, nu vil du afvæbne mig med din bløde Røst og
dine milde Øjne, men det skal ikke lykkes dig. Betro mig
hvad du fattes. Er du bedrøvet over noget hos mig? Maaske
har jeg ikke været opmærksom nok og ikke tilstrækkelig vist
den Lykke, jeg følte over dig. Tro mig, Martha! du har
ikke været en Time ude af mine Tanker, siden din Fader
lagde din Haand i min.
MARTHA. Men hvor kan du dog tale saaledes? Er du ikke
den samme trofaste Ven, du altid har været, Ærligheden og
Hengivenheden selv?
RIBBING. Ærlighed og Hengivenhed; hvad vil det forslaa?
MARTHA. Kan jeg da ønske mere? — og dog, Gustav! det
er netop min Sygdoms Kjendemærke, at den gjør mig ubillig;
jeg savner noget, jeg gribes af en usigelig Længsel, en
Higen, der ikke lader mig Ro. Langt borte synes jeg. at
skimte noget stort og ubegrebet, der bringer mig til at skjælve
af Forventning og Haab, men det vil aldrig komme nærmere.
Seer jeg saa tilbage paa mit dagligdags Liv, da er det, som
om alle mine Evner ørkesløst sove og forstenes, jeg længes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
