- Project Runeberg -  Danske Folkeskuespil / II. Salomon Baadsmand og hans Drenge. I Dynekilen. Tordenskjold i Marstrand /
14

(1899) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tordenskjold i Marstrand - 1. Handling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14 CARIT ETLAR:

efter Forandring, Bevægelse, Handling. — Du forstaaer mig |
vist ikke?

RIBBING. Bliv ved, Martha! bliv ved! jeg forstaaer dig.

MARTHA. Undertiden vexler disse Billeder og fylder mig med
en uforklarlig Frygt, Da er det, som om jeg havde taget
fejl af mig selv, af dig, min Ven, af alt, hvad jeg før haabede
og troede paa. Jeg synes ikke, vi forstaaer hinanden. Hvad
forlanger jeg da? At Kjærligheden skal fylde min Sjæl med
nye Syner, sige ja til mine Haab og gjøre dem til Virkelighed,
bringe mig opad til det lyse og store, til et Land, hvor
Livet strømmer mig rigt og fyldigt i Møde, og det mægter
den Følelse, vi To nære, ikke. — Men det kan komme,
trøster jeg mig med. — — Nej, nej! hvisker atter min Frygt,
det kommer ikke lidt efter lidt, det maa være der strax som
en Lynstraale, der slaaer ned og brænder, eller det er der
ikke. — — Saaledes vexler det; mit Hjærte banker, det er
af Frygt og Angest, det er ikke for dig. — Gustav, Gustav!
nu har jeg betroet dig alt. Hvorfor bøjer du dit Hoved?

— — Se paa mig! — Ikke sandt, du begriber da nok, at
jeg maa være syg, meget syg, siden jeg kan tænke saaledes?

RIBBING. Mit stakkels Barn! Hvor har du dog taget fejl af
dig selv. — Det er ikke Kjærlighedens Fred, men dens Ry-
stelser, ikke Lykken, men Lidenskaben og dens Storme du
paakalder, i dem groer der ingen Blomster, de ville kun bøje
dig til Jorden. — Tro mig! ethvert nyt Ønske i din Sjæl
er kun Begyndelse til en ny Smerte.

MARTHA. Men hvis vi alligevel havde taget fejl af hinanden, |
du og jeg? — hvis’ vi vaagnede en Dag med klar og levende
Bevidsthed herom — Gustav! tænk ogsaa paa det.

RIBBING. Jeg tænker at den Dag, du naaer dit Ønske, vil
være den, der bringer dig størst Ulykke; men du skal alligevel
ikke frygte, heller ikke betragte mine Ord som en Trusel. —
Den Dag vil der ligesom i Aften staa en Ven ved din Side,
række dig sin Haand og sige til dig: Læg dit Hoved til mit
Bryst, du vejrslagne Fugl! jeg holder af dig — saalænge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:46:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecskuespil/2/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free