- Project Runeberg -  Smaa Fortællinger /
111

(1882) [MARC] Author: Carl Ewald
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

D en h a n e lsk e d e o g d e n h a n æ g te d e . 111
Og eu regnede det ned med Sporgsmaal over
stakkels Hans, men det lod til han besvarede dem
tilfredsstillende; i det mindste opklaredes Gjertruds
Ansigt i en mærkelig Grad.
Men Hans var endnu ikke tilfreds. Han stod
stille og spurgte i en ynkelig Tone:
»Ja, men Gjertrud, er det nu egenlig Kjær-
lighed?«
»Det tænker jeg vel, det er.«
»Ja men« — og nu begyndte Hans at for-
klare sin Kjæreste, hvad Ivjærlighed er. Det var
en af de hajt svævende Definitioner, Amalie havde
sendt ham pr. Post; men han kunde faaet en
bedre Tilhorerinde. I Begyndelsen saa Gjertrud
forbavset paa ham, men da han fortalte hende,
hvordan Kjærligheden al Tid faar en til at sukke,
hvad enten man er den elskede Gjenstand fjern
eller nær, da brod hun ud i en hej Latter, der
lod vidt hen over Heden.
»Det vilde da være afskyeligt, Hans, om Du
al Tid gik og sukkede over mig!«
Men saa blev hun med et alvorlig, slog sin
Arm om hans Hals og kyssede ham, idet hun
sagde:
»Jeg ved det ikke, Hans! men jeg ved, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:46:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecsmaafort/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free