Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Den frimodige Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den frimodige Ven.
Jeg havde en Ven, som var klog,
Men holdt ikke Tand for sin Tunge;
Han førte det frieste Sprog
Blandt Gamle, saavelsom blandt Unge.
Mit Raad var et Glas eller to
Af mild og forstandig Lafitte;
Han slog sig dog ikke til Ro,
Men støied i Vennernes Midte.
Han havde et hemmeligt Nag
Til Raader og til Excellencer,
Og derfor ved festlige Lag
Hans Spasen var tidt uden Grændser:
„I troe ei paa Helgene meer
Og turde vel spytte paa Paven,
Dog for en Minister jeg seer
Jer krybe, som Snoge, paa Maven."
I Siden han havde et Horn
Til alle de Priviligeerte,
De var ham i Øiet en Torn,
Og ei han sin Yttring geneerte:
„I troe ei paa Spøgelser meer —
Det gjør ei engang eders Koner —
Hvor kan I da troe, som jeg seer,
Paa Skyggen af gamle Baroner?"
Han lod sig forlyde med Ord,
Naar Viindunsten varmed ham Blodet,
Som, dersom de videre foer,
Saavist kunde kostet ham Ho’edet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
