Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Jeg har seet den store Digter - Til Frøken Christine Rosenørn-Lehn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han har sagt mig smukke Sager,
Og til Gjengjæld har jeg givet
Ham et Blik saa kort, saa kjøligt,
Som han selv er fiin og stivet.
Jeg har speidet efter Aanden
I din Helts moderne Maske;
Men jeg finder den langt bedre
I en simpel Ho’dvandsflaske.
Til Frøken Christine Rosenorn-Lehn,
den 10de December 1840.
Spaniens Land gjenlyder ei længer af tonende Sange,
Proclamationernes Hær fylder den travle Avis.
Dampmaskinerne brumme, hvor Ossian greb i sin Harpe,
Kulstof sværter den Sky, Aanderne leired sig paa.
Troubadouren er tabt med Kjærlighedshoffet i Frankrig,
Snigmordshelten i Kreds kaster sit Lod – og er stum.
Hvor den italiske Mø i Maanskin sang Barcarolen,
Raaber en tydsk Soldat tordnende sit: Wer da?
Selv den persiske Muse standsed i sin Fortælling,
For at studere med Skræk Russernes Diplomatie;
Og den arabiske Skjald, der drømmende drog paa Kamelen,
Famler efter sit Sværd, bander det engelske Krudt.
Hurtigpressen erstatter nu Nattergallyden i Staben,
Og af politiske Vers bugner hver tydsk Almanak.
Selv i Danmark, hvor sjelden lød den apolliske Lyre,
Og hvor det duftende Hø sparsomt begeistrer til Sang,
Hørtes i Aarets Løb kun hulkende Sørgecantater,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
